Giv dit gamle betongulv nyt liv. Vi sliber det jævnt, fjerner urenheder og polerer med diamanter, indtil overfladen er præcis, som du ønsker. Med mild, salt og peber eller hård slibning får dit gulv et elegant, nordisk look.
En slibning og polering af et betongulv er en lang proces, hvor det eksisterende betongulv først slibes helt jævnt for fordybninger og forhøjninger samt for at fjerne urenheder i overfladen.
Herefter slibes gulvet med ultrafine diamanter, indtil den ønskede overflade er opnået.
Vores store slibemaskine kan få selv de værste gamle gulve til at stå som nye.
Når vi sliber og polerer, har man ofte 3 muligheder:
Mild slibning
Ved en mild slibning sliber vi kun lige overfladen af det eksisterende gulv. Derved får man mindst muligt synlige sten og en mere ensartet grå overflade. Ved denne metode skal gulvet dog være jævnt og uden for dybe ridser, da slibningen ikke går dybt i gulvet.
Salt & peber-slibning
Denne type slibning indebærer, at man sliber et par millimeter ned i det eksisterende gulv og fremhæver de øverste sandkorn i betonen. Det skaber et utroligt flot spil i overfladen.
Hård slibning
Ved en hård slibning sliber vi et par centimeter ned i betonen og fremhæver alle de store sten. Overfladen bliver utrolig elegant med et nordisk look, hvor de blotlagte sten kommer til sin ret.
Denne type slibning er ideel til ældre gulve, da man kan jævne og fjerne gamle fejl.
Svindrevner i eksisterende betongulve fyldes med HTC grout, hvorved man langt hen ad vejen kan få dem væk og skabe et elegant, uniformt gulv.
Efter slibningen poleres gulvet, så overfladen bliver glat, ensartet og nem at holde ren. Vi vurderer altid gulvets stand, inden vi anbefaler den rette slibning. På den måde får du en løsning, der passer til både betongulvets kvalitet, dine ønsker og det udtryk, du gerne vil skabe i rummet. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.